Spar mange penge på bredbånd

Posted on

Internettet er måske den moderne verdens mest banebrydende teknologiske landvinding. Siden lanceringen af internettet er det kun gået én vej. Det er gået fremad, og det er gået hurtigt. Forbindelsen bliver hurtigere og hurtigere og anvendelsen af internettet bliver hele tiden mere omfattende. Det være sig både hos privatpersoner og forretninger. Internettet er kommet for at blive, og det ser man også tydeligt på antallet af udbydere af internetforbindelser – eller såkaldte bredbåndsforbindelser – til både private og erhvervsdrivende.

Det betyder samtidig, at internet og bredbånd er blevet en fast del af hverdagen hos langt de fleste mennesker. Derfor er det også blevet en uundgåelig og uundværlig udgift. Det er typisk en udgift som betales kvartalvis over PBS, og derfor ikke en af de udgifter vi bekymrer os mest om – rigtig mange mennesker tænker faktisk ikke synderligt over den.

Det er en skam, for der kan være rigtig mange penge at hente, hvis man tænker lidt mere over udgiften til bredbåndsforbindelse. Det er langt fra sikkert, at man allerede har den billigst og bedste forbindelse, men det kan man heldigvis få. Det er ikke svært at skifte udbyder, og med minimal markedsundersøgelse kan man komme til at spare rigtig mange penge.

På årsbasis taler vi om ganske betydelig beløb. Man kan lette sin privatøkonomi fra en tung udgift og i stedet bruge pengene på noget andet og mere interessant.

Når først man har skiftet udbyder, så kører besparelsen faktisk af sig selv. Betalingen vil stadig ske automatisk, men den vil ikke være lige så stor, så man til gengæld har flere penge til sig selv hver måned. Det er både nemt og overskueligt, og så giver det en betydelig økonomisk gevinst i sidste ende.


Frygter du bankens trusselsbreve? Bliv fri for dem én gang for altid

Posted on

Det var noget af det, jeg frygtede mest, da jeg var studerende. Jeg var angst og turde ikke åbne min postkasse alene på grund af frygten for, hvad der ville gemme sig bag lågen. Flere af mine studiekammerater var også nervøse for at åbne deres postkasser, og vi havde nærmest et slags fællesskab for os med angst for rudekuverter og postkasser.
Mere specifikt var det, jeg var bange for breve fra banken. Da jeg studerede dumpede der et brev fra banken ind i min postkasse cirka en gang i måneden. For det meste var det et brev, der mindede mig om, at min konto var gået i minus, og at jeg skulle få rettet op på dette. I starten tænkte jeg ikke meget over det, men da brevene begyndte at komme regelmæssigt, begyndte jeg at frygte, hvilke konsekvenser det ville få for mig på længere sigt. Jeg var bange for, at min bank ville nægte at have mig som kunde, at jeg ville blive registreret som dårlig betaler, eller at de ville tage mit dankort fra mig. Min frygt var altså ret stor og omfattende for at sige det mildt. Det hjalp heller ikke rigtigt på situationen, at mine studiekammerater også gik rundt med den frygt, og når vi mødtes lavede vi næsten ikke andet end at opildne frygten hos hinanden.

Til sidst blev det dog for meget for mig. Jeg kunne ikke håndtere, at jeg skulle være bange hver eneste gang, jeg skulle tømme min postkasse. Jeg havde to valg: jeg kunne vælge at lade frygten knække mig, eller jeg kunne kæmpe i mod. Selvom jeg på daværende tidspunkt var helt nede i kulkælderen, valgte jeg heldigvis at kæmpe i mod. Jeg nægtede at lade mig kue af bankens rockerlignende metoder. Jeg satte mig for, at jeg ville gøre alt jeg kunne for, at banken ikke skulle kunne komme efter mig igen. Hvis de blot lod mig være, ville jeg også lade dem være. Jeg lavede lidt research og fandt ud af, at der var mange ligesom mig der følte, at banken kiggede dem over skuldrene konstant. Det viste sig også, at banken reelt set ikke havde noget at komme efter i mit tilfælde, for ifølge min aftale med banken, måtte jeg have et overtræk på op til 5000kr, og det havde jeg ikke overskredet på noget tidspunkt. Så deres mange breve var blot et forsøg på at skræmme mig. Det gjorde mig ærlig talt harm at vide, at banken benyttede skræmmemetoder for at få flere penge i kassen. Jeg havde altid set banker som pålidelige og tillidsfulde institutioner, og derfor overraskede og chokerede det mig, at de brugte metoder, som man næsten kunne betegne som værende kriminelle.

På baggrund af de oplysninger jeg havde fundet frem til, bestemte jeg mig hurtigt for, at jeg ikke ville ligge under for deres beskidte metoder. Jeg valgte derfor at tage et forbrugslån hos en online lånudbyder. Forbrugslånet skulle egentlig ikke bruges til forbrug, men var mere tænkt som en slags buffer, så der altid stod penge på min konto, og banken ikke kunne sende mig truende breve. Så længe jeg havde et plus på min konto, havde banken ikke noget at komme efter. Det kan måske virke voldsomt at tage et lån bare for at holde banken for døren, men på daværende tidspunkt var jeg så træt af min bank og dens metoder, at jeg ville gøre alt for, at de holdte sig ude af mit liv. Psykisk var det jo også begyndt at tage rigtig hårdt på mig, og derfor ville jeg gerne ofre lidt penge i form af renter for at få det bedre igen.

Jeg fik hurtigt sat pengene ind på min konto, og da først de var der og min konto igen var kommet i plus hørte jeg ikke fra banken i rigtig lang tid. Det virkede som om de havde glemt mig, og jeg var ærligt talt meget lettet. For første gang i lang tid sov jeg roligt om natten. Jeg frygtede ikke længere brevene i min postkasse, for der var ikke længere nogen.
Dog fik jeg et brev fra dem et halvt år efter jeg modtog mit sidste trusselsbrev. Denne gang var tonen dog en hel anden. Banken fortalte nærmest, at de savnede mig og inviterede mig til et møde hvor vi kunne kigge mine aftaler igennem, og se om de havde nogle mere fordelagtige aftaler til mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt for mig selv. Det er utroligt hvor hurtigt piben kan få en anden lyd.

Bliver du bekymret, når du får breve fra banken?


Er du træt af at fare vild? Lån penge til en GPS

Posted on

I løbet af sommeren har mange af jer højst sandsynligt pakket bilen og kørt ud i landet eller måske ud i verden. Vi er mange der er glade for at køre selv når vi skal på ferie. Dels fordi det giver os frihed, men også fordi vi helt selv kan bestemme hvor turen skal gå til. Jeg er netop selv vendt hjem fra en kør selv ferie, der skulle vise sig at være mere indviklet end vi troede.
Vi skulle ikke så langt, blot et par hundrede kilometer op i landet, men vi havde åbenbart overvurderet vores geografiske evner, og det endte med, at vi kørte forkert og blev væk fra os selv flere gange.

Min mand er en af de mænd, der absolut ikke behøver en GPS. Han har efter eget udsagn kørt bil i 20 år uden GPS, så hvorfor skulle han have behov for en nu? Guderne skal ellers vide, at jeg ihærdigt har prøvet at få ham til at købe denne smarte finde-vej-gadget. Men han insisterede hårdt på, at han ikke skulle have en GPS. Selv da jeg forærede ham en til jul, gik han fluks ned og byttede den ved første lejlighed. Så jeg måtte indse, at jeg nok var nødt til at give op – han ville ikke have en GPS.

Så uden GPS begav vi os ud i landet. Vi havde taget et kort med for en sikkerheds skyld, men heller ikke sådan et synes min mand at behøve ifølge ham selv. Vi kom også godt fra start. De første 100 kilometer gik som smurt, og jeg begyndte at tro, at han måske alligevel ikke behøvede en GPS. Men ak, efter 150 kilometer var vi kommet på vildspor. Det tog endnu 50 kilometer før min mand indrømmede, at vi var faret vild. Der stod vi så med alle vores talenter og forsøgte at finde tilbage på rette vej. Det var nemmere sagt end gjort! Vi brugte en time på at studere kortet og yderligere en time i bilen på at komme tilbage på motorvejen mod den rigtige retning. En tur der skulle have taget 4 timer endte med at tage 8 timer.

Jeg valgte ikke at bringe vores uheldige kørsel på banen i løbet af ferien, fordi jeg ikke ville ødelægge hyggen. Men da vi endelig kom hjem igen (med yderligere 2 timers forsinkelse grundet vildfarelse) valgte jeg at tage bladet fra munden og fortælle min mand, at nu var det altså tid til en GPS. Vi har længe snakket om en kør selv ferie til udlandet, og jeg fortalte ham, at jeg nægtede at tage med, hvis ikke han anskaffede sig en GPS.
Til min store overraskelse indvilligede han i, at vi skulle have os en GPS. Jeg var overrasket over, hvor let det var at få ham til at acceptere, men jeg går ud fra, at han heller ikke brød sig om at bruge næsten 7 timer på at være faret vild. I hvert fald gik han straks i gang med at lede efter en god GPS i vores prisleje. Men som det oftest er med min mand, vil han gerne have det bedste og det var også gældende når det kom til GPS’er. Da han endelig havde fundet en han gerne ville have fik jeg endnu et chok. Han havde fundet en GPS til 6000kr. Det syntes jeg bestemt ikke vi havde råd til, men nu var det jo mig, der havde overtalt ham til at vi skulle have en, så jeg syntes ikke jeg kunne tillade mig at nægte ham den, nu når han endelig havde fundet en.

Men faktum var desværre, at vi ikke havde 6000kr til at bruge på en GPS. Men jeg vidste, at han virkelig ønskede sig en, og jeg ville jo også gerne have en GPS. Jeg sagde til ham, at vi måtte se på at få den købt, når vi havde pengene. I stedet for besluttede jeg mig for at forære ham den i fødselsdagsgave (måneden efter). Jeg vidste godt, at vi ikke kunne nå at spare penge op inden da, så jeg besluttede mig for at låne pengene til GPS’en i stedet for. I sidste uge gav jeg ham den så til hans fødselsdag, og han blev kisteglad. Jeg betaler stadig af på lånet, men kun et par måneder endnu. Jeg er faktisk rigtig glad for min beslutning, for nu har vi fået en GPS med det samme og skal ikke vente på at vi har sparet op. Og det betyder jo, at vi ikke længere farer vild.

Find vej med en GPS


Studiestart: har du råd til en ny computer?

Posted on

Der er ikke lang tid til, at der er studiestart for mange nye studerende landet over. Gymnasieelever, universitetsstuderende og studerende på erhvervsuddannelser er allerede nu godt i gang med at forberede sig på et nyt år eller et nyt semester. Førhen var der mange ting, der skulle købes, når man skulle starte på sin uddannelse. Man var nødt til at have blyanter, kuglepenne, overstregningstuscher, viskelæder, notesblokke osv. I dag er mange af disse ting blevet gjort unødvendige af computeren. Måske har vi stadig en enkelt kuglepen i tasken, men der bliver færre og færre af dem. Notesblokke bruger vi næsten ikke mere, og hvornår har du egentlig brugt et viskelæder sidst? Der er ingen tvivl om, at de redskaber vi før har brugt, når vi studerede er på vej ud. Vi har erstattet dem med computeren, og den fungerer så fint, at vi ikke har behov for andet.

Men selvom du nu kun har behov for en ting – nemlig computeren, så er det ikke lig med ren lykke. For det er dyrt at købe computere, specielt hvis du sammenligner prisen på en computer med prisen på blyanter og kuglepenne. Men ikke desto mindre forventes det nærmest af undervisningsinstitutioner, at eleverne har en computer til rådighed. Med de offentlige budgetter har alle skoler i hvert fald ikke råd til at stille computere til rådighed til alle elever. Men hvad gør man så, når meget af undervisningen er baseret på computere og digitale programmer? Så har man pludselig et problem, hvis ikke alle elever har en computer med i skole. Derfor ligges der ofte et massivt pres på forældre og studerende, for at disse skal anskaffe sig en computer. Men det er ikke alle, der har råd til at anskaffe sig en ny computer, og selvom mange måske har en computer stående derhjemme, er det ikke sikkert, at det er en computer der er beregnet til at have med på farten, eller måske er det en dele-computer som familien deles om i fritiden.

I sådanne tilfælde kan man være tvunget til at tænke alternativt. Hvis ikke man har råd til at købe en computer, kan man benytte sig af flere forskellige alternativer for at finansiere en ny computer. Mange større varehuse tilbyder køb af computer på afbetaling. Det betyder, at du kan få udleveret en computer, og så betaler du af på den hver måned. Nogle steder vil du opleve, at du skal betale renter og gebyrer, når du afbetaler, men andre steder kan du være heldig helt at undgå dette. På denne måde kan du få en ny computer med det samme uden at skulle have penge op af lommen. Til gengæld betaler du et fast beløb hver måned, hvilket gør det mere overskueligt rent økonomisk. Du fordeler altså udgiften over en længere periode, og jo længere perioden er, jo mindre bliver ydelserne hver måned. Dette muliggør et køb af en computer for de fleste. Selv hvis du har en stram økonomi ville det kunne lade sig gøre.

Et andet alternativ er at låne penge til køb af en computer. Selvom det er en smule anerledes end ved afbetaling, så fungerer det næsten på samme måde. Forskellen her er bare, at du får indsat et beløb på din konto, som du kan bruge til at købe din nye computer. Du afdrager dog stadig beløbet med et fast beløb hver måned. Og ligesom ved afbetalingsordningen er den månedlige ydelse lavere, jo længere løbetid du vælger. Hvis du låner penge til en ny computer kan du typisk ikke undgå at skulle betale renter og gebyrer, med mindre du vælger et lån med en meget kort løbetid. Så hvis du vælger denne form for finansiering skal du være klar over, hvad det egentlige månedlige beløb du skal betale bliver. Men ligesom med afbetaling kan de fleste få råd til en ny computer ved at finansiere købet via et lån. Det handler blot om at være klar over, hvad den månedlige afbetaling bliver, og over hvor længe lånet skal afdrages. Du kan eventuelt spørge en rådgiver til råds inden du låner penge, hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til din situation.

Selvom det kan virke uoverskueligt rent økonomisk at skulle ud og investere i en ny computer, så viser ovenstående, at det sagtens kan lade sig gøre hvis du tænker i alternative finansieringsmuligheder. Alt er muligt så længe du har planlagt forløbet og har set ud i fremtiden. Med et fastlagt afdrag hver måned kan du få din drømmecomputer i hånden nu.

 

Få råd til en ny computer


Rejs uden for højsæsonen og spar mange penge

Posted on

Sommeren i år har ikke været den store succes, og derfor valgte mange at rejse til udlandet enten på charterferie eller storbyferie til varmere lande. De folk der har været ude at rejse i højsæsonen har måske fået sig noget sol, varme og en god ferie, men til gengæld har de brugt mange penge på at holde en sådan ferie. Ferier i højsæsonen er som bekendt dyre, fordi mange kun har mulighed for at tage ferie i skolernes sommerferie. Derved stiger efterspørgslen på rejser, og med det stiger prisen ligeledes.
Men hvis ikke man har råd til at rejse i højsæsonen, men stadig gerne vil på ferie, kan man vælge at rejse på alternative tidspunkter. I dette indlæg vil jeg fortælle om fordelene ved at rejse uden for sæsonen. Der er nemlig ikke kun økonomiske gevinster at hente ved at rejse på andre tidspunkter end i højsæsonen.

Den største og mest umiddelbare fordel ved at rejse uden for højsæsonen er selvfølgelig økonomisk. Du kan spare op mod flere tusinde kr. per person, når du bestiller rejsen i god tid og uden for den travleste sæson. Både rejsebureauer og hoteller har svært ved at få afsat alle deres rejser, og derfor er de meget villige til at få afsat alle rejser, og også til en pris der er fordelagtig for forbrugerne. Problemet for rejseselskaberne er nemlig, at hvis ikke de får solgt alle deres hotelværelser og pladser i flyene, er de tvunget til at betale for det alligevel. På denne måde taber de altså mange penge i tilfælde af, at efterspørgslen og salget svigter. Det kan du drage stor fordel af. Eksempelvis fandt jeg en rejse til Kreta, der med all inclusive kostede 3000kr for en uge. Det er utrolig billigt i sig selv, men ugen før afgang var prisen helt nede i 1900kr for en uge. Der er ingen tvivl om, at der her var rigtig mange penge at spare, og når jeg kiggede hjemmesiderne for diverse rejsebureauer igennem var tendensen den samme. Rejser man tidligere end juni eller senere end august er der mange penge at spare.

Dog er det ikke kun økonomiske gevinster du kan forvente, når du rejser uden for højsæsonen. Stemningen på feriestederne er en helt andet, når byerne ikke er proppet med turister. Du får uden for højsæsonen muligheden for at opleve indbyggerne, som de er, når de ikke skal tage hensyn til en stor bunke turister. På trods af, at charterferier påstår, at de giver dig et unikt indblik i de lokale kultur, så kan en højsæson hurtigt forpurre den ægte lokale stemning. Yderligere har du større chancer for, at du får mere opmærksomhed fra de lokale på restauranter, hoteller og barer. I højsæsonen kan personalet have travlt med at servicere alle kunder, men i de mindre travle perioder har de mere tid til at kredse om hver eneste kunde. Det er en af de mange fordele du får, når du rejser uden for højsæsonen.

Dog synes den økonomiske gevinst stadig at være den største. Jo flere penge man sparer på selve rejsen, jo flere penge har man mulighed for at bruge på rejsen. Noget af det bedste ved at rejse er netop, at man kan bruge penge på god mad, gaver og festligheder. Til daglig forsøger man måske at spare penge på ting i dagligdagen, men når man er på ferie har man en tendens til slippe tøjlerne og bruge flere penge end normalt. Derfor er det godt at have lidt ekstra til rådighed, og det får man kun hvis man har sparet lidt penge andre steder, og det nemmeste er at spare penge på selve rejsen. Hvis blot man investerer lidt tid i sin søgning efter rejser, er der mange penge at spare. Det kan let betale sig at bruge et par timer på at gennemsøge internettet og de forskellige rejseselskabers hjemmesider. Du skal også huske på, at rejseselskaberne konkurrerer med hinanden, og finder du et godt tilbud hos et rejseselskab, kan du altid forsøge at få et andet rejseselskab til at matche tilbuddet. Det er ikke sikkert, at det vil fungere, men det skader aldrig at prøve. Det er vigtigt, at du er klar over, at du er kunden og at du derved har overhånden. Som med alle andre forretninger ønsker de at få loyale kunder og beholde de kunder de har. Det får de kun ved at imødekomme dine ønsker. Du er med andre ord ovenpå og har stor mulighed for at spare penge.
Så hvis du ikke har råd til at rejse i højsæsonen, kan du med stor fordel prøve at rejse uden for sæsonen.


Tænk kreativt når du skal spare penge

Posted on

Vi kan alle sammen være nødt til at spare penge. Hvad enten vi har et konstant behov for at skulle spare penge eller det blot er for en periode, så kender vi nok alle til det, at pengene ikke rækker lige så langt som vi ønsker. Derfor kan det godt betale sig at tænke kreativt, når pengene ikke er store nok til at alt kan lade sig gøre.

Det er ikke længe siden, at det gik op for mig, at jeg bruger for mange penge og godt kunne trænge til at spare lidt. Problemet var bare, at jeg umiddelbart ikke kunne se, hvor jeg kunne spare penge. Jeg kiggede mit budget igennem flere gange, og jeg gemte endda alle kvitteringer i en hel måned for at se, hvordan jeg brugte mine penge. Men på trods af disse tiltag var der ikke et lys der gik op for mig.

Jeg blev ærlig talt lidt skuffet, for jeg havde jo gode intentioner om at spare penge. Jeg havde egentlig slået det ud af hovedet ind til en dag, jeg så en reklame for mit lokale træningscenter. De reklamerede med en ny type abonnement, hvor man kunne spare 100kr hver måned. 100kr i måneden lyder måske ikke af meget, men hver en krone der er sparet, er jo som bekendt tjent.

Da jeg kom hjem begyndte jeg at undersøge, hvad dette nye abonnement indebar. Jeg kunne se, at det medvirkede, at jeg ikke kunne få adgang til holdtræning med mindre jeg betalte et engangsbeløb hver gang jeg ønskede at deltage i en holdtræning. Men da jeg tænkte over det, og regnede på hvor mange gange jeg egentlig havde benyttet mig af holdtræning, kunne jeg se, at det sagtens kunne betale sig at melde holdtræningen fra. Jeg fik hurtigt kontaktet mit træningscenter og bedt dem om at ændre mig abonnement.

Nu sparer jeg altså 100kr i måneden eller hvad der svarer til 1200kr på et år. Så hvis du også er i gang med at finde ud af, hvor du kan spare penge, så begynd eventuelt med dit fitnessmedlemsskab. Overvej hvor meget du bruger det og hvordan du bruger det. De fleste ville nok blive overraskede over, at det i langt de fleste tilfælde kan svare sig at ændre i sit abonnement. Og hvis ikke du er tilfreds med det nye abonnement, kan du jo altid skifte tilbage. Og i mellemtiden har du sparet penge.


Vil du spare penge på ferien? Bestil charter med all inclusive

Posted on

Rigtig mange vil gerne på ferie til udlandet, men det er ikke alle der har råd. Og har man endelig fået råd til ferien, så kommer der altid ekstra udgifter, når man skal betale for mad på restauranter på feriestedet. Selvom det kan være billigere at spise ude i lande som fx Grækenland, Bulgarien og Spanien, så er det stadig en stor udgift. Du kan hurtigt komme til at bruge mange penge på mad og drikkevarer. Du skal jo både betale for morgenmad, frokost og aftensmad.

Dette er blandt andet en af grundene til, at mange dropper at tage på charterferie. De synes simpelthen ikke, at de har råd til både at betale for ferien og for alle de udgifter der følger med på feriestedet. Derfor har jeg et godt råd til dem af jer, der gerne vil have et fast overblik over, hvor mange penge I kommer til at bruge på ferien. Der er nemlig en enkelt måde hvorpå du kan sikre, at du kun betaler det, du har betalt hjemmefra. Her tænker jeg på rejser med all inclusive. Med all inclusive har du mad og drikke inkluderet alle dage af din ferie. Det gælder både morgenmad, snacks, frokost og aftensmad. På denne måde ved du på forhånd, hvor mange penge du kommer til at bruge på mad, når du tager på ferie. Så skal du kun bekymre dig om at have lommepenge med til fornøjelser og nødssituationer.

Mange tror fejlagtigt, at all inclusive er utrolig dyrt i forhold til, hvad man skal af med, hvis man selv skulle betale for alle måltider. Dette kunne ikke være mere forkert. Det er utrolig billigt med all inclusive, og det er noget jeg kan anbefale til alle, der gerne vil holde sommerferie på budget. Prisen er fastsat af hotellet og er som oftest meget lav. For et år siden var jeg eksempelvis en uge på Kreta. Jeg gav 3000kr for fly, hotel og all inclusive. Det var simpelthen så billigt, som det kunne blive. Jeg kan altså kun opfordre alle til at lede efter all inclusive rejser, for det er uden tvivl en meget billig måde at rejse på.

Når du er på en all inclusive rejse slipper du også for at bruge tid på at finde ud af, hvor du skal spise hver dag. Man kan hurtigt bruge meget tid på at finde de rigtige restauranter.
Med all inclusive rejser sparer du altså både penge og tid.


Fremtiden er her: mobilbetaling gør livet lettere

Posted on

For lidt over en måneds tid siden lancerede Danske Bank en ny mobil betalingsform, der har til formål at gøre kontooverførsler nemmere end de hidtil har været. Vi kender sikkert alle det, at vi har lagt penge ud for eksempelvis et cafébesøg, og vores venner skal derefter overføre pengene til os via netbank. Selvom netbanker er rigtig smarte, så er de ikke så hurtige som vi altid gerne vil have. En kontooverførsel kan godt tage et par dage, hvis ikke de to kontoer der bliver overført i mellem stammer fra den samme bank. Derfor var jeg meget påpasselig med at lægge ud for mine venner da jeg var studerende. For selvom de overførte pengene med det samme, havde jeg ikke altid råd til at vente et par dage med at få dem igen.

Nu kan de danske studerende ånde lettet op, for med denne nye mobile betalingsform bliver det både hurtigere og nemmere at overføre penge mellem konti. Du slipper endda også for at skulle bakse med dit NemID hver eneste gang du vil overføre penge. Med det nye MobilePay kan du nemlig via et enkelt klik fra din mobiltelefon overføre op til 1000kr til en anden konto, bare ved at indtaste telefonnummeret på modtageren. Det er let og enkelt og eksperterne spår denne betalingsform en lys fremtid. Til at starte med kan du kun overføre op til 1000kr af gangen, men Danske Bank udelukker ikke, at beløbsstørrelsen kan blive større med tiden.

Sikkerheden skulle også være i orden med den nye mobile betalingsform. Ligesom med et dankort vil du kunne spærre for brugen af MobilePay hvis din telefon skulle blive stjålet. Skulle uheldet være ude, dækker Danske Bank naturligvis for dit tab.
Det bedste er dog næsten, at det går forrygende hurtigt at overføre penge mellem forskellige konti. Har du samme bank som modtager, vil modtager modtage pengene med det samme. Har I forskellige banker går der lidt længere tid, men dog kun op til en bankdag. Du slipper altså for at gå og vente på, at pengene kommer ind på din konto. Det gør det pludselig nemmere at lægge ud for venner, og det sparer også en masse restauranter for tid, når I ikke skal bruge tid på at dele regningen mellem jer.

Jeg er sikker på, at denne nye betalingsform får stor succes, og jeg bruger den allerede flittigt. Har du lyst til at vide mere om MobilePay, kan du klikke ind på www.danskebank.dk og læse mere.


Pas på dit dankort når du handler

Posted on

Vi hører det igen og igen: pas på dit dankort, når du handler. Mange tyve er blevet bedre til at aflure koder og derefter stjæle kortet. Det resulterer i, at dit kort hurtigt bliver brugt i forskellige hæveautomater og butikker og dette uden at være mistænksomt, for den rigtige kode bliver brugt hver gang. Jeg beskytter altid min pinkode, når jeg bruger mit dankort, men man kan alligevel aldrig vide sig sikker. Jeg har før været ude for, at mit dankort er blevet stjålet og brugt med den rigtige kode. Før jeg opdagede skaden, var der brugt 10.000kr på mit kort.

Heldigvis dækkede min bank over tabet, men som det så tit er med banker, så var processen ikke hurtigt. Der gik for det første et stykke tid før jeg fik godgjort det tabte beløb og for det andet gik der flere uger før jeg fik et nyt dankort. Jeg behøver vist ikke at sige, at jeg følte mig ret hjælpeløs i den periode. Jeg havde ingen penge og intet kort. Pludselig opdagede jeg, hvor afhængig jeg var af mit dankort.

Derfor anskaffede jeg mig i stedet et kreditkort. Jeg gjorde det ikke med det formål, at jeg ville skifte mit dankort ud, men jeg ville blot være sikker på, at hvis jeg nogensinde skulle miste mit dankort igen, så havde jeg et ekstra kort med penge på. Jeg har faktisk ikke rigtig brugt mit kreditkort siden dengang jeg anskaffede det, men jeg fortryder slet ikke, at jeg anskaffede mig et.

Jeg får en eller anden form for ro, når jeg ved, at jeg ikke skal bekymre mig om mit dankort bliver stjålet. Jeg ved, at jeg kan bruge mit kreditkort de fleste steder, og jeg ved, at det ligger klart hjemme i skuffen og bare venter på at blive brugt. Jeg skal ikke engang aktivere det. Det er også grunden til, at jeg altid har det med, når jeg skal rejse til udlandet. Jeg vil være sikker på, at jeg har en ekstra betalingsmulighed, hvis der skulle ske noget.

Ind til videre har jeg heldigvis ikke haft brug for det, men jeg ved, at hvis jeg en dag skulle stå i en situation hvor jeg mister mit dankort, så har jeg altid et ekstra kort jeg kan stole på og bruge ind til jeg får mig et nyt dankort. Derfor opfordrer jeg alle til at anskaffe sig et kreditkort, specielt når der går så mange tyve rundt på jagt efter dankort.


Køb et årskort til zoologisk have og spar penge

Posted on

Er du ligesom mig vild med dyr og elsker at gå i zoologisk have og nyde naturen og dyrene, så kan du med fordel købe et årskort til zoologisk have. Jeg har altid elsket at gå i zoologisk have, men det er først nu, at jeg har købt mig et årskort. Det er egentlig underligt, når jeg tænker over det. For jeg har været i zoo rigtig mange gange, og jeg har selvsagt brugt rigtig mange penge på indgang osv. Så det undrer mig, at jeg ikke har købt et årskort før. Derfor vil jeg i dette indlæg appellere til, at alle jer der elsker zoologisk have køber et årskort. Der er rigtig mange penge at spare, hvis du går i zoo mere end to gange om året.

En enkeltbillet til zoo koster 150kr for en voksen. Et årskort koster derimod 350kr. Der skal ikke megen hovedregning til, for at man kan se, at det alt andet lige kan betale sig at købe et årskort til zoologisk have, hvis man besøger haven mere end to gange om året. Til gengæld fik jeg noget af et chok, da jeg regnede ud hvor mange penge jeg kunne have sparet, hvis bare jeg havde købt et årskort noget før. Sidste år var jeg i zoologisk have seks gange. Jeg har altså givet 900kr i alt i indgang. Havde jeg haft et årskort kunne jeg have sluppet med 350kr.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg kunne have gjort med de næsten 600kr jeg kunne have sparet, hvis jeg havde købt et årskort.

Derfor synes jeg, at alle burde have et årskort. Hvis du tænker dig godt om, opdager du måske, at du går i zoologisk have mere end du lige troede. Det opdagede jeg i hvert fald, og jeg ville ønske, at nogen havde gjort mig opmærksom på, at det kunne være mere fordelagtigt for mig at få et årskort. Men jeg kan jo desværre ikke gøre noget ved det nu. Nu har jeg købt mit årskort, og jeg er sikker på, at jeg skal i zoo mere end seks gange dette år. Jeg glæder mig til bare at kunne tage af sted, når jeg har lyst og ikke skulle tænke på, om jeg har penge til at købe en billet. Nu kan jeg se på aber, løver, tigre og giraffer lige når jeg har lyst og uden at tænke på penge.