Få den bedste filmoplevelse med en hjemmebiograf

Posted on

Min mand begyndte for noget tid siden at snakke om, at han godt kunne tænke sig en hjemmebiograf. Vi ser mange film i vores familie og derfor er det også vigtigt for os, at vi ser filmene i en god kvalitet både lyd- og billedmæssigt. Der er ikke noget ved at se en film i dårlig kvalitet. Lyd- og billedoplevelsen er med til at fuldende den perfekte film hvis du spørger mig.

Derfor var jeg særdeles positivt anlagt, da han kom med forslaget om en hjemmebiograf. Vi har længe haft et ledigt værelse som vi endnu ikke har fundet ud af, hvad skal bruges til, så derfor kunne en hjemmebiograf være den oplagte mulighed. Jeg havde dog ikke taget højde for, hvor meget udstyr og elektronik man egentlig skal købe for at stable en hjemmebiograf på benene.

For det første skal vi ud og investere i et lærred og en projektor. For de to ting alene kunne prisen let ryge op i 7-8000kr. Og der skal jo også købes lydudstyr, så man kan få den helt rigtige surroundsound stemning. Her taler vi omkring 10.000kr. Og komfortable stole eller sofaer må der jo af gode grunde også købes. Så det jeg troede skulle være et lille projekt blev pludselig til et stort projekt rent økonomisk.

Men nu har vi endelig fået alt købt og installeret og i weekenden tog vi for første gang vores nye hjemmebiograf i brug, og jeg må indrømme, at jeg sjældent har haft en så god oplevelse når jeg har set film. Billedet var fantastisk og lyden var perfekt og jeg slap for at sidde ved siden af fremmede mennesker som man gør det i en biograf. Der er altså noget ved at se film i rolige og vante omgivelser, så jeg fortryder ikke et sekund i at vi investerede en del penge i vores nye hjemmebiograf.