Festivaler. Er det go eller no go, når du er blevet voksen?

Posted on

Du har sikkert hørt meget om festivaler. Men har du endnu ikke selv været af sted på en, så læs med her, og find ud af om en festival kunne være noget for dig.

Festivalen er en af de billigste ferier, som man kan foretage sig. Men samtidig er det en af de mest oplevelsesrige. Dette skyldes at festivaler er et reelt brud på den hverdag, som du normalt har. Du tager ikke bare dig selv og en rejsekammerat og alle jeres sædvanlige vaner med på festival. Og slet ikke på samme måde som du faktisk gør, når du tager på charterferie, storbyferie eller camping/sommerhus ferie. Derfor bliver flere og flere unge og voksne tiltalt af at tage på festival. Det er et eventyr, som man ikke bør gå glip af.

Hverdagsbrudet opstår i det sociale på en festival. Man får ikke bare lov til at være sig selv. Alle kommer hinanden ved på en festival, og derfor oplever man ting, som man aldrig ville have troet, at man kunne opleve. Samtidig har festivalen sikkert en ’personlighed’, som skinner igennem, når du befinder dig på den. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i de forskellige festivaler, og det de står for, før du køber en billet. En festival kan være alt fra egnet til børn/unge, voksne, gamle, kvinder, heavy metal fans, lokale osv.

Når du har fundet den festival, der tiltaler dig mest, så er der ikke andet at sige end: prøv det!

Nogle lader sig afskrække af at tage på festival, fordi de går meget op i personlig hygiejne. Men den behøver altså ikke at være dårlig, bare fordi man er på festival. Der er gode badefaciliteter, og er man et morgenmenneske, så er der som regel ikke så lang kø til badet. Om ikke andet kan du være sikker på, at du møder en ny ven eller to mens du venter.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *