Inspiration til Valentine’s Day

Posted on

For ikke så længe siden så jeg filmen Valentine’s Day hvor en stor del af Hollywoods største skuespillere medvirkede. Jeg var lidt skeptisk da jeg skulle se filmen, for jeg var overbevist om, at det ville være en rigtig sukkersød film, hvor der blev spillet på alle tangenter. Jeg fik ret, men ikke på en negativ måde som jeg havde forventet. Filmen var sukkersød og alle virkemidler var taget i brug, men det var gjort på en sød og forfriskende måde. Så forfriskende at jeg overvejede at begynde at fejre Valentine’s Day selvom jeg aldrig har synes meget om det.

Valentine’s Day har aldrig betydet noget for mig, og dagen har været ligesom alle andre. Men i år har jeg besluttet mig for, at jeg vil fejre denne højtidelighed. Der er jo intet i vejen for lidt forkælelse og derfor vil jeg invitere mig selv om min kæreste på et spaophold for to på dagen.
Her skal vi bare nyde hinanden og vores kærlighed til hinanden uden nogen forstyrrelser. Jeg ved, at min kæreste heller ikke er meget for Valentine’s Day, men kender jeg ham ret aner han slet ikke hvornår denne højtidelighed finder sted, så hvis jeg er heldig, oplever han slet ikke, at det er Valentine’s Day vi fejrer.

Dog er jeg sikker på, at vi nok skal få nogle hyggelige dage og selvom vi ikke fejrer dagen som det var tiltænkt i og med, at min kæreste ikke aner, at det er Valentine’s Day kan jeg jo selv fejre dagen som det var meningen i mit hoved med tanke på filmen.
Den har da i hvert fald givet mig nogle idéer til hvordan en rigtig Valentine’s Day kan fejres.
Jeg glæder mig til at tilbringe denne dag med manden jeg elsker og jeg glæder mig til, at det bare er ham og jeg alene.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *