Køb den bedste gave med kærlighed og omtanke

Posted on

Man siger, at den bedste gave kommer fra hjertet og det er jeg fuldstændig enig i.
En gave der er købt med omtanke er hundrede gange bedre end en gave der er købt uden tanke for modtageren. Derfor behøver gaver heller ikke altid at være gode, bare fordi de er dyre.
Den dyreste diamantring kan være værdiløs, hvis ikke der er lagt kærlighed og omtanke i købet af den.

Til jul fik min veninde en Marc Jacobs clutch af sin kæreste og hun var ovenud lykkelig. Ikke så meget fordi det var en Marc Jacobs taske, men mere fordi han havde brugt måneder på at finde den til hende.

Tasken var nemlig kun til salg i et begrænset omfang og derfor søgte han både i Odense, København, Aalborg, Århus og sågar også i USA hvor han havde nogle venner. Efter lang tids søgen fandt han endelig et eksemplar som min veninde så fik i julegave.

Sådan en gave vil jeg mene er en af de bedste, der kan gives. Her er der ingen tvivl om, at hjertet er lagt i at købe gaven. Han var opsat på at finde en gave, som min veninde ønskede sig, at han ville gøre alt for at finde den.

Den bedste gave er altså ikke den dyreste, selvom det er det mange tror. Jeg har engang fået en tilsvarende gave fra en tidligere kæreste. Det var også en taske og min kæreste på daværende tidspunkt overskred sit budget for at købe den taske jeg ønskede mig. Igen var det ikke fordi tasken var dyr, at det var en god gave, men mere fordi han vidste, at det var den taske, jeg ønskede mig mest og derfor valgte at købe den til mig. Det var altså også en gave købt af kærlighed.

Der kan altså ikke sættes pris på den bedste gave. Køb en gave med kærlighed og omtanke og vær sikker på, at modtageren bliver glad.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *