Køb et årskort til zoologisk have og spar penge

Posted on

Er du ligesom mig vild med dyr og elsker at gå i zoologisk have og nyde naturen og dyrene, så kan du med fordel købe et årskort til zoologisk have. Jeg har altid elsket at gå i zoologisk have, men det er først nu, at jeg har købt mig et årskort. Det er egentlig underligt, når jeg tænker over det. For jeg har været i zoo rigtig mange gange, og jeg har selvsagt brugt rigtig mange penge på indgang osv. Så det undrer mig, at jeg ikke har købt et årskort før. Derfor vil jeg i dette indlæg appellere til, at alle jer der elsker zoologisk have køber et årskort. Der er rigtig mange penge at spare, hvis du går i zoo mere end to gange om året.

En enkeltbillet til zoo koster 150kr for en voksen. Et årskort koster derimod 350kr. Der skal ikke megen hovedregning til, for at man kan se, at det alt andet lige kan betale sig at købe et årskort til zoologisk have, hvis man besøger haven mere end to gange om året. Til gengæld fik jeg noget af et chok, da jeg regnede ud hvor mange penge jeg kunne have sparet, hvis bare jeg havde købt et årskort noget før. Sidste år var jeg i zoologisk have seks gange. Jeg har altså givet 900kr i alt i indgang. Havde jeg haft et årskort kunne jeg have sluppet med 350kr.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg kunne have gjort med de næsten 600kr jeg kunne have sparet, hvis jeg havde købt et årskort.

Derfor synes jeg, at alle burde have et årskort. Hvis du tænker dig godt om, opdager du måske, at du går i zoologisk have mere end du lige troede. Det opdagede jeg i hvert fald, og jeg ville ønske, at nogen havde gjort mig opmærksom på, at det kunne være mere fordelagtigt for mig at få et årskort. Men jeg kan jo desværre ikke gøre noget ved det nu. Nu har jeg købt mit årskort, og jeg er sikker på, at jeg skal i zoo mere end seks gange dette år. Jeg glæder mig til bare at kunne tage af sted, når jeg har lyst og ikke skulle tænke på, om jeg har penge til at købe en billet. Nu kan jeg se på aber, løver, tigre og giraffer lige når jeg har lyst og uden at tænke på penge.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *