Pak dig ind i pels i de kolde vintermåneder

Posted on

Den helt store trend blandt kvinder i vinteren 2013 er pelsjakker. Går du igennem gaden i enhver storby i landet vil du kunne se mange kvinder gå rundt i disse pelsjakker, og det er både unge og ældre kvinder du kan se spankulere rundt i denne varme jakke.

Førhen var det forholdsvis ældre kvinder man så i pelsjakker, men nu er trenden også landet hos de unge kvinder. Og det er ikke kun forbeholdt velhavende folk længere. En pelsjakke er dog stadig dyr, men mange andre vinterjakker er efterhånden også kommet op i samme prisklasse.

Personligt kunne jeg godt tænke mig en pelsjakke, men da jeg er imod at gå med pels troede jeg, at jeg måtte søge andre veje. Men heldigvis er der kommet et alternativ for folk som mig, som ikke vil gå rundt i ægte pels fra et dyr. I daglig tale kaldes dette falsk pels, men blandt modehusene kaldes dette faux fur. Her bruges der polyester til at skabe et stof, der minder rigtig meget om pels. Selve teksturen er også så virkelighedstro, at man næsten ikke kan se forskel på den falske og den ægte pels.

Netop teksturen og udseendet har nemlig været det, der har afholdt mange fra at gå i falsk pels før i tiden, men nu er dette blevet gjort muligt, og det får mange mennesker til at investere i en falsk pels i stedet for en ægte. Og spørger du mig synes jeg, at man burde investere i en falsk pels i stedet for en ægte. Men jeg skal ikke komme ind på etik og dyrevelfærd i dette indslag.

Dog vil jeg fortælle, at det alt andet lige er billigere at købe falsk pels. Så hvis pengepungen ikke ligefrem er stor nok til at købe en ægte pels, så kan en falsk pels være en ligeså god løsning.
Uanset hvad vil du i hvert fald være med på den hippeste mode, hvis du ifører dig en pelsjakke i de kolde vintermåneder.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *