Prøv MobilePay – den nemmeste måde at flytte penge på

Posted on

Vi kender alle til situationen, hvor vi skal overføre penge til en fra vennekredsen/familien eller andre bekendtskaber, fordi vedkommende har lagt penge ud for noget man har foretaget sammen. Det kan være, at drengene har været på stadion for at se fodbold og kammeraten, så har lagt ud for billetter, som man nu skal betale for. I stedet for, at få vedkommendes kontonummer og overføre på den måde, så er der nu en løsning, der er meget nemmere. Det er det nye MobilePay, som alle kan bruge, uanset hvilken bank man har. Man overføre penge via telefonnumre i sine kontaktoplysninger. Dvs., hvis vedkommende, man skal overføre til, har MobilePay, kan man bruge den applikation på sin Smartphone, hvor man overfører penge fra sin egen konto til kammeratens konto, blot ved at indtaste hans mobilnummer. Programmet synkroniserer altså med ens kontaktbog på sin Smartphone og på den måde, bliver pengene overført. Så slipper man for, at få vedkommendes kontonummer. Det er nyt og det er drøn smart.

Du er ikke færdig med at bruge dit kontonummer

Det nye koncept her, betyder ikke, at du er færdig med at bruge dit kontonummer. Der er flere formelle situationer, hvor du skal bruge dit kontonummer. Hver gang, du skal betale for noget du handler på internettet eller har en dialog med din bank, hvor de skal kunne finde dig i systemet via dit kontonummer, er det stadig det, som er udgangspunktet for selve identifikationen. Der hvor MobilePay kommer til sin ret og til sin gavn, er når der skal overføres penge mellem privatpersoner, hvor det er smart at man kan overføre via mobilnummer i stedet for, at man skal bede om vedkommendes registrerings- og kontonummer. Så man skal ikke se MobilePay som en erstatning for det gammeldags og almindeligt brugte kontonummer, men blot en anden og nemmere måde at kunne overføre penge mellem to private konti.

Der er mange nye tiltag, nye udviklinger af teknologiske fremskridt og det er med at hoppe med på vognen, for det er udviklinger, der kan gøre mange af hverdagens processer nemmere at klare. Hvis man kører den alt for konservative stil og ikke er villig til at sætte sig ind i nye tiltag, så er man bagud hver eneste gang. Her er et koncept der åbenlyst fungerer og kan gøre det nemmere at flytte penge mellem diverse konti hos privatpersoner.

For at få MobilePay til at virke, skal dit mobilnummer kobles sammen med et kontonummer, således at man ved hvad det er for en konto der skal gå penge til og fra, når dit mobilnummer indtastes i MobilePay. Dit kontonummer står på dit kreditkort og der skal også registreres dit kortnummer, udløbsdato på kortet og verificeringkode, ligesom når man handler på internettet. Umiddelbart er det kun muligt, at have et kontonummer registreret pr. telefonnummer og derfor skal du selv i din mobilbank og flytte rundt, hvis du får penge overført via MobilePay, som skal flyttes til en anden af dine konti. Der er også beløbsgrænse på, hvor meget man kan overføre i løbet af et kalenderår. Det er for at opretholde sikkerhed omkring projektet. Jeg er selv for nyligt begyndt at bruge konceptet og jeg må tilstå at det ganske enkelt er suverænt at arbejde med. Det er nemt og ligetil. Jeg anbefaler alle i min omgangskreds at begynde at bruge det. Også for, at gøre det nemmere for mig selv. Hvis jeg skal have den fulde effekt ud af det, så skal de folk jeg oftest overfører penge mellem også bruge det, for ellers kan jeg ikke bruge det i det omfang, som jeg godt kunne tænke mig. Så det er bestemt også i min interesse at flest benytter sig af MobilePay. Det er i øvrigt gratis at bruge, så det behøver du ikke at bekymre dig om, hvis du synes at konceptet lyder smart.

Følg med udviklingen – det er det bedste du kan gøre

Mange i nutidens ældre generation har svært ved at følge med i den udvikling der foregår i samfundet. Det er også klart, tingene udvikler sig langt hurtigere end de gjorde tidligere. Og hvis ikke man er helt opdateret med, at finde ud af at alt foregår elektronisk, så er man hurtigt bagud. Det bedste, man kan gøre er at forsøge at følge med udviklingen. Det kan godt være, at når jeg selv bliver gammel, at jeg finder ud af, at det ikke er så nemt, som jeg lige nu tror det bør være, men så får jeg da den lærestreg. Jeg vil i hvert fald gøre et forsøg på at følge udviklingen og det har jeg bl.a. gjort nu med MobilePay og det får de varmeste anbefalinger med på vejen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *