Rejs uden for højsæsonen og spar mange penge

Posted on

Sommeren i år har ikke været den store succes, og derfor valgte mange at rejse til udlandet enten på charterferie eller storbyferie til varmere lande. De folk der har været ude at rejse i højsæsonen har måske fået sig noget sol, varme og en god ferie, men til gengæld har de brugt mange penge på at holde en sådan ferie. Ferier i højsæsonen er som bekendt dyre, fordi mange kun har mulighed for at tage ferie i skolernes sommerferie. Derved stiger efterspørgslen på rejser, og med det stiger prisen ligeledes.
Men hvis ikke man har råd til at rejse i højsæsonen, men stadig gerne vil på ferie, kan man vælge at rejse på alternative tidspunkter. I dette indlæg vil jeg fortælle om fordelene ved at rejse uden for sæsonen. Der er nemlig ikke kun økonomiske gevinster at hente ved at rejse på andre tidspunkter end i højsæsonen.

Den største og mest umiddelbare fordel ved at rejse uden for højsæsonen er selvfølgelig økonomisk. Du kan spare op mod flere tusinde kr. per person, når du bestiller rejsen i god tid og uden for den travleste sæson. Både rejsebureauer og hoteller har svært ved at få afsat alle deres rejser, og derfor er de meget villige til at få afsat alle rejser, og også til en pris der er fordelagtig for forbrugerne. Problemet for rejseselskaberne er nemlig, at hvis ikke de får solgt alle deres hotelværelser og pladser i flyene, er de tvunget til at betale for det alligevel. På denne måde taber de altså mange penge i tilfælde af, at efterspørgslen og salget svigter. Det kan du drage stor fordel af. Eksempelvis fandt jeg en rejse til Kreta, der med all inclusive kostede 3000kr for en uge. Det er utrolig billigt i sig selv, men ugen før afgang var prisen helt nede i 1900kr for en uge. Der er ingen tvivl om, at der her var rigtig mange penge at spare, og når jeg kiggede hjemmesiderne for diverse rejsebureauer igennem var tendensen den samme. Rejser man tidligere end juni eller senere end august er der mange penge at spare.

Dog er det ikke kun økonomiske gevinster du kan forvente, når du rejser uden for højsæsonen. Stemningen på feriestederne er en helt andet, når byerne ikke er proppet med turister. Du får uden for højsæsonen muligheden for at opleve indbyggerne, som de er, når de ikke skal tage hensyn til en stor bunke turister. På trods af, at charterferier påstår, at de giver dig et unikt indblik i de lokale kultur, så kan en højsæson hurtigt forpurre den ægte lokale stemning. Yderligere har du større chancer for, at du får mere opmærksomhed fra de lokale på restauranter, hoteller og barer. I højsæsonen kan personalet have travlt med at servicere alle kunder, men i de mindre travle perioder har de mere tid til at kredse om hver eneste kunde. Det er en af de mange fordele du får, når du rejser uden for højsæsonen.

Dog synes den økonomiske gevinst stadig at være den største. Jo flere penge man sparer på selve rejsen, jo flere penge har man mulighed for at bruge på rejsen. Noget af det bedste ved at rejse er netop, at man kan bruge penge på god mad, gaver og festligheder. Til daglig forsøger man måske at spare penge på ting i dagligdagen, men når man er på ferie har man en tendens til slippe tøjlerne og bruge flere penge end normalt. Derfor er det godt at have lidt ekstra til rådighed, og det får man kun hvis man har sparet lidt penge andre steder, og det nemmeste er at spare penge på selve rejsen. Hvis blot man investerer lidt tid i sin søgning efter rejser, er der mange penge at spare. Det kan let betale sig at bruge et par timer på at gennemsøge internettet og de forskellige rejseselskabers hjemmesider. Du skal også huske på, at rejseselskaberne konkurrerer med hinanden, og finder du et godt tilbud hos et rejseselskab, kan du altid forsøge at få et andet rejseselskab til at matche tilbuddet. Det er ikke sikkert, at det vil fungere, men det skader aldrig at prøve. Det er vigtigt, at du er klar over, at du er kunden og at du derved har overhånden. Som med alle andre forretninger ønsker de at få loyale kunder og beholde de kunder de har. Det får de kun ved at imødekomme dine ønsker. Du er med andre ord ovenpå og har stor mulighed for at spare penge.
Så hvis du ikke har råd til at rejse i højsæsonen, kan du med stor fordel prøve at rejse uden for sæsonen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *