Spar penge: Har din familie en konfirmation i foråret?

Posted on

Har din familie en konfirmation i foråret?

Konfirmationen er for de fleste unge en fest, der handler mere om gaver og god mad end et løfte til den kristne kirke. Derfor er konfirmationen også en rigtig dyr fest at holde. Det kan derfor være en god ide at sætte sig ned med den unge og finde ud af, hvor man kan spare penge, og hvor man ikke kan tillade sig at finde det billigste alternativ.

Mange unge vil fx gerne gå med til at spare lidt på stedet, hvor festen skal holdes, hvis det til gengæld betyder, at de kan invitere nogle venner med til festen, så de ikke kun skal sidde til bords med medlemmer af familien. Som regel er det forældrene, der synes, at det er smartest at holde festen på et hotel eller en restaurant.

Og der kan være rigtig mange penge at spare ved at holde festen hjemme, og som regel vil det være billigere end udgifterne til at smide et par ekstra kuverter oveni hatten. Hvis man ikke har plads derhjemme, så kan man alternativt spørge nogle i familien, om de har plads og lyst til at være vært for festen. De fleste bliver overraskede over, hvor let det kan være at få lov til at holde festen ved familien.

Et andet sted, man kan spare penge, er på maden. Mange lader sig afskrække af at bestille maden udefra, men i mange tilfælde er det faktisk billigere end, når man selv handler ind. Dels fordi man undgår at købe alt for meget. Mange har en tendens til at regne helt ved siden af, når det kommer til, hvor meget gæsten spiser. Og de færreste ønsker at stå i en situation, hvor der ikke er mad nok. Så mange kommer til at købe ind til næsten dobbelt så mange gæster, som der reelt kommer til festen. Der er mange billige alternativer, og ved fx kokken og jomfruen kan man få en menu med to stege, sauce, kartofler og salat for kun 99,95 kr. pr. kuvert. Vil man peppe menuen op, så kan man tilkøbe forret og dessert, og hvis man er en festlig familie, så tilbyder de også natmad. Der findes mange cateringfirmaer, og er man ikke vild med tilbuddet det ene sted, så kan man kigge et andet sted. De fleste cateringfirmaer har menuer for under 100 kr. pr. kuvert.

Sidst men ikke mindst kan man vælge at spare penge på betjeningen. Bestiller man en menu fra et cateringfirma, er der ikke meget, der skal holdes styr på, og derfor kan man sagtens få nogle af den unges venner til at stå for maden. De fleste unge er glade for at få et par hundrede kroner i hånden og rester fra maden i maven.

Føler du alligevel, at budgettet ser alt for stramt ud, så kan et forbrugslån sagtens bruges til at finansiere konfirmationen med. Husk: Det bliver en dag, som I aldrig glemmer!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *